Billedet på sidehoved
  • Agerskov Kristne Friskole
  • Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov
  • 74833532
  • akf@agerskovkristnefriskole.dk
Billedet på sidehoved

Lejrskoler

På AKF vil vi rigtig gerne på tur sammen med eleverne. En del af turene klares indenfor den almindelige skoledag, hvor vi kører af sted i vores egen bus. Det kan være til stranden, for at samle sten. Til en landmand, for at se dyrene. Til Dybbøl Mølle, Vadehavet, Dyrskue i Aabenraa, Hjemsted Oldtidspark, museer, koncerter og meget andet.

Men vi tager også på lejrskoler. Her følger en lille oversigt for skoleåret 18/19, samt det beløb, eleven skal betale for at deltage. Øvrige udgifter betales af skolen.

 

5. klasse: En tur med 2 overnatninger.

Turen er endnu ikke planlagt. Mere information kommer senere. 
Egenbetaling: ca. kr. 300,00

 

7. klasse: En tur til København med tre overnatninger.
Med tog når vi frem til København og videre til Nordsjælland, hvor vi overnatter på lejrcentret Hvidekilde. I den danske hovedstad venter der spændende oplevelser. Vi ser bl.a. Christiansborg, Amalienborg og Rundetårn. Selvfølgelig er vi også på kanalrundfart. Det bliver også til et besøg på Det nye Experimentarium. Sidste eftermiddag og aften er vi naturligvis i Tivoli.
Egenbetaling for elever der gik på AKF i 6. klasse er kr. 950,00, og for elever der er nye kr. 1180,-.

Årsagen til denne forskel skyldes, at eleverne i 6. klasse solgte lodsedler for at holde prisen nede.

 

8. klasse: En cykeltur med en overnatning.
Elever og lærere cykler via Haderslev til Gammelbro Camping, hvor man bor i hytter. 

 

9. klasse: En tur med syv overnatninger.
Turen går til Tyrkiet, nærmere betegnet byen Marmaris, og vi flyver fra Billund Lufthavn. Her oplever vi Tyrkiet på nærmeste hold, hvor både historie, kultur, religion og natur indgår i ugens udflugter.

Egenbetaling: kr. 2700,00 + to dage med "Operation Dagsværk", hvor eleverne tjener kr. 400,- pr. dag.